Snekæder Til Min Bil – Hvilke Kæder Passer Min Bil

Snekæder til bilen

 

Snekæder til bilen kan være altafgørende i situationer, hvor dine normale vinterdæk ikke kan leverer nok greb i underlaget. Hvis vejene er fulde af sne eller is samtidig med at vejen stiger eller falder brat i niveau, er det godt at have det rigtige udstyr med, så situationen kan håndteres og turen trygt kan fortsættes.

 

Hvilke snekæder passer til min bil?

Man kan købe snekæder i mange af landets autoforretninger. På selve pakken kan man læse hvilken hjulstørrelse de passer til. Du skal derfor som det første finde ud af hvilken størrelse dæk du har på din bil. Det er let at kontrollere – på siden af alle dæk står der et sæt numre. Ofte beskrevet på følgende måde – (eksempelvis) 195/55 R15. Disse tal og bogstaver angiver præcis dimensionerne på de dæk du kører med og den information du skal anvende for at finde de korrekte snekæder. Kæderne er næsten altid lavet til at kunne passer flere forskellige dækstørrelser, så det er vigtigt at du læser nøje om præcis dine dækstørrelser står anført på pakken.

 

Hvordan sætter jeg snekæderne på dækkene?

I pakken, som oftest er indrettet som en lille oval plastiktaske med håndtag, findes der to kæder. De skal monteres på de to trækkende hjul.

Derudover følger som ofte en kort brugsanvisning udenpå pakken som klistermærke eller en løs seddel inden i pakken som trin for trin beskriver, hvordan du sætter kæderne på.

Brugsanvisning: Sådan monteres snekæder på bilens vinterdæk

Brugsanvisning for montering af snekæder som findes på pakken med snekæder.

Det er en rigtig god ide at se på brugsanvisningen og øve dig hjemmefra, hvordan du montere disse – følg den og gentage et par gange så det sidder på rygraden. Det er ikke sjovt at stå på skiferien i minus 10grader og snevejr og det er mørkt og først dér skulle til at finde ud af hvordan kæderne skal vendes og drejes. Fingrene kommer hurtigt til at blive stive og brugsanvisningen er svær at skulle forholde sig til i pressede situationer. Derudover er det også en ekstra sikkerhed for at du har købt den rigtige størrelse snekæder til dine hjul inden du tager af sted.

Når du har monteret kæderne så tril bilen nogle meter frem for at se om du har fået strammet kæderne nok og de ikke hænger for løse på dækkene. Kontroller igen efter nogle kilometer om kæderne stadigvæk er stramme. Hvis ikke, så stram op igen. Er kæderne ikke tilstrækkeligt stramme kan der være risiko for at man kører dem af hjulene og dermed er der risiko for at de får fat i hjulophænget, bremsesystem eller andet – og det er ikke sjovt at stå på en sneklædt vej med disse ekstra udfordringer. Derfor er øvelse, korrekt montering og kontrol vigtigt.

Husk at afmontere eventuelle hjulkapsler for at undgår at de bliver ødelagt at kæderne. Læs mere om hjulkapsler her.

 

Krav vedrørende snekæder

Udover at det er sund fornuft at medbringe snekæder til vinterdækkene i bilen om vinteren, findes der i nogle lande krav til anvendelse og at man skal medbringe sne kæder. Det kan eksempelvis være krav til, hvilken hastighed man må køre med snekæder påmonteret. Som tommelfingerregel er det en god ide at tage snekæderne af når vejen er ryddet og du har godt greb fra dine vinterdæk igen. På pakkerne med snekæder står der oftest i Danmark anført at anbefalet maksimal hastighed er 40-50km/t

Regler og krav vedrørende snekæder i udlandet:

Land Krav
Sverige Ikke krav
Norge Køretøjer over 3500kg skal medbringe snekæder.
Tyskland Tilladt at anvende snekæder – maks. 50km/t. I bjergrige områder skiltes der, hvis det er krav om anvendelse af snekæder.
Østrig Tilladt at anvende snekæder – maks. 50km/t. Kæder skal have typegodkendelserne ÖNORM V 5117 eller ÖNORM V 5119.
Frankrig Der skiltes hvis snekæder er et krav – maks. 50km/t.

Undersøg altid selv mere om krav og regler for din egen og andres sikkerhed.

På pakken med snekæder kan du læse hvilke typegodkendelser de overholder – så som TÜV(Technische Überwachungs Verein) og ÖNORM(Österreichische Normen) V 5117 (for mindre køretøjer) og V 5119 (for større køretøjer).

 

Kilder:
FDM

1 Trackback / Pingback

  1. Vinterdæk (2016): Tid Til At Skifte Fra Sommerdæk Til Vinterdæk - Hjuldatabasen

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*